Husk disse ting, når du indretter værelse til skolebarnet

Skal dit barn til at starte i skole, og vil du i den forbindelse til at lave en opgradering af børneværelset? Når børn går fra børnehave til skole, kommer der til at ske store forandringer. Den kommer til at stå på mere læring og mindre leg, og der vil ligeledes være lektier på programmet efter skoletid. Derfor er det også helt normalt, at der måske skal foretages et par småjusteringer på børneværelset, så det passer bedre til det ?store? skolebarn, du pludselig har fået.
Er du usikker på, hvad præcis du skal have in mente, når du indretter børneværelset, kan du her få inspiration. Vi præsenterer nemlig tre forslag på ting, som er gode at have på skolebarnets værelse.

Læring behøver ikke være kedeligt og grimt

Ingen siger at læring skal foregå ved at læse i en skolebog, mens man sidder på sin flade. Læring kan foregå på mange måder, og en god måde at gøre det sjovt og spændende for de yngste skolebørn, er ved at integrere læring og leg. En nem måde hvorpå du kan tilføje læring og leg på børneværelset, er ved at hænge en verdenskort plakat op. Geografi bliver en vigtig del af barnets skolegang, og derfor kan man lige så godt tage hul på det derhjemme. En verdenskort plakat er moderne og farverig børneplakat, hvor man finder alle landene samt små illustrationer af deres varetegn og nationaldyr. En verdenskort plakat indbyder til en god snak om de forskellige lande, deres placering og hvad der kendetegner landet. Som forælder kan du bruge verdenskort plakaten til at sætte en god leg i gang, og samtidig lære dit barn om både lande og dyr. Gør læring til en leg, og dit barn vil pludselig elske at tilegne sig ny viden. 

En god arbejdsstation er uundværlig

Med et skolebarn i hjemmet er lektier uundgåeligt, og derfor er det også essentielt med en god arbejdsstation. Husk derfor at tænke det ind, når du indretter børneværelset. Et godt skrivebord og kontorstol gør lektielæsningen lidt mere behagelig, og det er desuden vigtigt med god ergonomi. IKEA har et stort udvalg af både stole og borde, og så er det meste til meget overkommelige priser. 

God opbevaring gør det hele mere overskueligt

Bøger, penalhus, blyanter, tegninger, osv. kommer til at flyde over det hele, hvis man ikke tænker opbevaring ind i indretningen. Rod på skrivebordet og resten af værelset gør alting mere uoverskueligt, og motiverer ikke ligefrem til lektielæsning. Prøv derfor at lave en form for system til de forskellige bøger og papirer, så der er orden i sagerne. Du kan bruge mapper til papirerne og evt. hænge nogle hylder op, hvorpå bøgerne kan stå placeret. Derudover er det værd at overveje en reol eller nogle opbevaringskasser, hvor legesager kan være opbevaret. Vi ved alle at børn kan være nogle værre rodehoveder, men hvis man indretter værelset med masser af opbevaringsplads, er det nemmere at rydde tingene af vejen, når der er brug for det. Ved barnet hvor tingene hører til, er det nemmere at bede dem om at rydde op, når værelset bliver en anelse for kaotisk.